Professionel revision & rådgivning – Sammen fremtidssikrer vi din virksomhed
Revision og rådgivning med værdi for vores kunder
Vi er din revisor i medgang og modgang. Som personlig revisor får vi dyb indsigt i vores kunders virksomheder med alt hvad det indebærer af centrale beslutninger og udfordringer undervejs. For det at drive virksomhed er fyldt med små og store valg, daglig drift, tilbagevendende skatte- og bogføringsmæssige opgaver så vel som udvikling, afvikling, opstart af nye opgaver og nedluk af andre. Det kræver tillid at give andre indsigt i egen økonomi . Derfor arbejder vi hos Damgaard Revision med nærværende og langvarige kunderelationer.
Vi arbejder hver dag på at gøre os fortjent til din tillid
Som godkendte og registrerede revisorer arbejder vi på alle opgaver med præcision og nøjagtighed. Vi påtager os vores fulde ansvar og indgår et forpligtende samarbejde med alle kunder. For tillid, nærvær og langvarige forhold hænger tæt sammen, når vi som personlig revisor i mange virksomheder skal sikre overblik over både økonomi, finansielle begrænsninger og fremadrettede muligheder.
Hos Damgaard Revision tilbyder vi:
Revision og kontrol af årsregnskab
Vi udarbejder revisorerklæringer og kontrollerer at årsregnskabet indeholder de oplysninger, gældende lovgivning kræver. Det øger din virksomheds troværdighed overfor interessenter og investorer, ligesom centrale nøgletal er grundlæggende for præcis revisorrådgivning.
Vi er godkendte revisorer og medlem af FSR – danske revisorer. Det er din garanti for vores høje faglighed og uvildige revision i alle virksomheder.
Ansvarlig revisorrådgivning
Din virksomheds økonomi, finansielle udvikling og vækstplaner hænger tæt sammen. Derfor arbejder vi altid ud fra en dybere helhedsorienteret forståelse af dine målsætninger og ambitioner, når vi yder rådgivning som revisorer.
God revisorrådgivning handler netop om at forstå den virkelighed, du som lille eller stor virksomhed står midt i. Det kan være i forhold til skatteforhold, økonomisk rådgivning, køb eller salg af virksomheder, selsskabsdannelser, tvangsopløsninger, generationsskifte og meget mere.
Bogføring med præcision
Vi tilbyder systematisk og løbende bogføring af alle transaktioner og regnskabsmæssige forhold. Det vil give dig et klart og fyldestgørende overblik over alle aktiviteter og værdier i din virksomhed. Alt sammen nødvendig indsigt for at kunne udvide eller investere i fremtiden.
Med præcis bogføring af alle udgifter og indtægter undgår du alle småfejl og mangler. I hænderne på Damgaard Revision kan du være helt sikker på, at alt stemmer. Vi tilbyder også hjælp til fakturering, debitorstyring, lønadministration, klargøring til revision mv.
Årsrapport og regnskab
Få hjælp til dine årsrapportringer. Vi holder styr på årsregnskabslovens bestemmelser, herunder udvidet selvangivelse, årsafslutning, indberetning af moms og lønsumsafgifter, indberetning af årsregnskaber, skatteberegninger, forskudsopgørelser mv.
Der er også en vigtig formidlingsopgave i årsrapporter ift. interessenter, bestyrelser og aktionærer, herunder en fyldestgørende balance- og resultatopgørelse. Vi sørger ligeledes for, at alle indberetningsdeadlines overfor SKAT og Erhvervsstyrelsen overholdes.
Øvrig rådgivning og sparring
Vi tilbyder bred rådgivning til virksomheder i alle brancher – det kan være økonomisk rådgivning, hjælp til investeringer, optimering af driften, forbedring af likviditeten eller markedsanalyser.
Vi er ikke eksperter på alle områder, men vi har en lang række samarbejdspartnere – alle med høj ekspertise på deres felt, som vi meget gerne formidler kontakten til.
HR-assistance, løn og arbejdsmiljø
Få hjælp til at organisere HR-området i din virksomhed. Det kan både være i forhold til krav på arbejdsmiljøområdet, kontrakter og lønområdet, men i høj grad også hjælp til at få styr på hele personaleområdet – fx fremme et godt arbejdsfællesskab for de ansatte både fysisk og psykisk. Vi tilbyder HR-assistance i kortere eller længere perioder, ligesom vi kan hjælpe med at styrke din virksomheds kompetencer inden for personalestyring, stresshåndtering og arbejdspladsvurderinger.